Jeg er lakrids-affecionado og sidder i skrivende stund og spiser nogle Blue Jeans-lakridser fra Pingvin.
Det må lige pt. være min lakridsfavorit.
Tidligere åd jeg mange Poletter (igen fra Pingvin), men dem er jeg gået lidt fra igen. Tidligere igen var bl.a. Zulu og Piratos fra Haribo mine favoritter.
Derudover kan jeg varmt anbefale “Pingvin Lakrids Favoritter”, hvor “Seksløberne” er super lækre.
Hvorfor kan man ikke få dem i deres egne poser?
På Toms’ (som producerer Pingvin) står det, at man kan købe noget, der hedder “Seksløber Mix”, men dem har jeg sgu aldrig set nogen steder.
Har du?
I det hele taget så vinder Pingvin i mine øjne lakridskampen ret klart over inferiøre produkter som Haribo og Panda Lakrids, men det er jo smag og behag.
Derfor opretter jeg en afstemning, hvor du kan være med til at bestemme, hvilken lakridsproducent er den bedste.
Angiv gerne, hvilket undermærke (f.eks. Piratos, Blue Jeans, Sød Panda osv.) der er din favorit i kommentarfeltet.
Som nytårsforsæt lovede jeg at opdatere min blog oftere. Det har jeg ikke været så god til at holde, men nu er der da sket lidt.
Jeg har ændret design på bloggen og tilføjet nogle badges i højresiden, hvor der linkes til min Facebook-side og mine sider på Litteratursiden.dk og imdb.org.
Her kan du altså møde mig i de sociale medier og læse mere om min smag inden for litteratur og film.
I denne uge har jeg været på kursus i Flash, så oppe i topbanneret kan I se lidt af, hvad jeg har fået ud af det (Det kan I så ikke længere, idet jeg har skiftet design på bloggen - red.).
Desværre er der store problemer med at oploade flash-filer til WordPress, hvilket tilsyneladende er et større nørkleri at få bugt med, så I må nøjes med den simple og lidt rådne topbanner-fil, som er konverteret til .gif.
Det gør opløsningen ringe, men…hey..det er bedre end ingenting.
Nu skal jeg så have installeret nogle plugins på min blog for at få oploadet mine andre Flash-filer, som er noget bedre, end gif.-drengen oppe i toppen.
Er der mon nogen, der ved, hvordan man får Flash-oploaderen til at virke i WordPress?
“Platy (Xiphophorus maculatus) er en tandkarpe af familien Poeciilidae. Den lever i Mellemamerika bl.a. Mexico og Honduras i søer og åer, der har udløb i havet. Kønsforskelle hos platyen er at hunnens gatfinne er trekantet, medens hannen har et såkaldt gonopodium. Hunnerne kan blive op til 7 cm, hvorimens hannerne kun kan blive 5 cm. Fiskene lever normalt i 2-3 år …
Platyen er en af de ældste akvariefisk vi har kendskab til. Den blev fundet første gang i 1866 og blev indført i Europa i 1907. Platyen er en meget fredelig, sød og madglad fisk.”
“HVORFOR HAR NIS IKKE OPDATERET SIN BLOG!?!?”, har du sikkert råbt op til flere gange i løbet af de sidste par måneder. Her kommer forklaringen: Nyt arbejde, tidligt op om morgenen og dovenskab. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget spændende i mit liv, for døden og livet og dermed også sorgen og glæden går hånd i hånd i mit hjem - nærmere betegnet i mit akvarie!
Forsidebillede til The White Tiger af Aravind Adiga.
The White Tiger (da: Den Hvide Tiger) af Aravind Adiga, Atlantic Books 2008. 321 sider.
Indien set indefra
Fredag den 13. 2009 var der igen dømt møde i læseklubben EkBoLoVe. Denne gang havde vi læst indiske Aravind Adigas debutroman The White Tiger, som vandt Man Booker Prisen i 2008.
Jeg købte bogen på originalsproget engelsk og slap med at betale halv pris i forhold til den danske version. Den engelske version er let at læse, så det var et godt valg.
The White Tiger giver et godt indblik i et Indien, som vi alle nok kender, men som drukner lidt i succeshistorier om økonomiske tigerspring og stor fremgang generelt i verdens folkerigeste land. Fortsæt med at læse »
Efter længere tids pause er jeg tilbage med et blogindlæg… Denne gang udgyder jeg min galde over den nye James Bond-film!
Ikonoklasme Fra wikipedia: “Iconoclasm is the deliberate destruction within a culture of the culture’s own religious icons and other symbols or monuments, usually for religious or political motives.”
Idag kunne jeg læse følgende i en artikel i Politiken: “James Bond siger ikke længere replikken »My name is Bond, James Bond«. Og han er også ligeglad med, hvordan hans Martini er tilberedt.”
Lad det være sagt fra starten af: Den nye Batman-film (The Dark Knight=TDK) er rigtig fed. Inden jeg tog i biffen stod filmen på karakteren 9,4 med ca. 90.000 stemmer på IMDB, hvilket naturligvis er rekord i forhold til den hidtige nummer et: Shawshank Redemption på 9,1. I skrivende stund er den på 9,5 med ca. 125.000 stemmer.
Kendere af IMDB vil dog vide, at IMDB er inficeret af film-teenagere og andre aber, som giver overdrevent høje karakterer til film, som de lige har købt billet til. Derfor var jeg lidt forbeholden med at tage IMDB for gode varer, også selv om forgængeren, Batman: Begins, var rigtig fed.
ADVARSEL: SPOILERS OG KRITIK AF CHRISTIAN BALE, HVIS DU LÆSER VIDERE! Fortsæt med at læse »
The Road (da: Vejen) af Cormac McCarthy, Picador 2007. 307 sider.
Post-apokalyptisk stress-syndrom
Lørdag den 5. juli var det igen mødetid for min læseklub, EkBoLoVe (Eksklusive Bog Loge Venner).
Lidt utradionelt var mødet blevet lagt hos Jon i Åbyhøj og ikke som normalt hos Morten, men det gav os chancen for at prøve noget nyt i klubben, nemlig grillmiddag og læseklubsmøde på verandaen, hvilket var en succes.
Denne gang havde vi, som jeg tidligere har annonceret, læst Vejen af Cormac McCarthy. Jeg havde købt den på engelsk, da den kun kostede 100 bananer i forhold til 200-300 på dansk.
Der er egentlig ikke meget at sige om bogens handling, da den er lige i ud ad landevejen (hø-hø!). Den handler om far og søn, der trasker sydpå i et post-apokalyptisk rædselsscenarie… Alt er brændt, og langt de fleste mennesker er døde. De overlevende er ikke altid lige venlige for at sige det pænt… Der er noget kannibalisme indblandet, da der ikke er noget mad at få ud over de få dåser man kan finde i de huse, som endnu ikke er blevet ribbet. Fortsæt med at læse »