The place where fish go to die!

Først lidt om heltefisken – platyen!

“Platy (Xiphophorus maculatus) er en tandkarpe af familien Poeciilidae. Den lever i Mellemamerika bl.a. Mexico og Honduras i søer og åer, der har udløb i havet. Kønsforskelle hos platyen er at hunnens gatfinne er trekantet, medens hannen har et såkaldt gonopodium. Hunnerne kan blive op til 7 cm, hvorimens hannerne kun kan blive 5 cm. Fiskene lever normalt i 2-3 år …

Platyen er en af de ældste akvariefisk vi har kendskab til. Den blev fundet første gang i 1866 og blev indført i Europa i 1907. Platyen er en meget fredelig, sød og madglad fisk.”

Hentet fra “http://da.wikipedia.org/wiki/Platy“

Råben og skrigen!

“HVORFOR HAR NIS IKKE OPDATERET SIN BLOG!?!?”, har du sikkert råbt op til flere gange i løbet af de sidste par måneder. Her kommer forklaringen: Nyt arbejde, tidligt op om morgenen og dovenskab. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget spændende i mit liv, for døden og livet og dermed også sorgen og glæden går hånd i hånd i mit hjem - nærmere betegnet i mit akvarie!

Læseklubbog: The White Tiger af Aravind Adiga

Forsidebillede til The White Tiger af Aravind Adiga.

The White Tiger (da: Den Hvide Tiger) af Aravind Adiga, Atlantic Books 2008. 321 sider.

Indien set indefra

Fredag den 13. 2009 var der igen dømt møde i læseklubben EkBoLoVe. Denne gang havde vi læst indiske Aravind Adigas debutroman The White Tiger, som vandt Man Booker Prisen i 2008.

Jeg købte bogen på originalsproget engelsk og slap med at betale halv pris i forhold til den danske version. Den engelske version er let at læse, så det var et godt valg.

The White Tiger giver et godt indblik i et Indien, som vi alle nok kender, men som drukner lidt i succeshistorier om økonomiske tigerspring og stor fremgang generelt i verdens folkerigeste land.

Spansk Polkaparty – polkadotfarvede fantaster i rødt og hvidt!

 

Igennem lang tid har jeg både været forarget over og ganske godt underholdt af Danske Folkepartis mærkelige udgydelser. På det sidste er det dog gået så meget amok for klokkefårene, at jeg må genoplive min blog med nogle betragtninger over et politisk parti, som ca. 13 % af befolkningen mener er værdige at stemme på.

My name is Bond… James Bond.

 

Foto fra den nye Bond-film, Quantum of Solace

Efter længere tids pause er jeg tilbage med et blogindlæg… Denne gang udgyder jeg min galde over den nye James Bond-film!

Ikonoklasme
Fra wikipedia: “Iconoclasm is the deliberate destruction within a culture of the culture’s own religious icons and other symbols or monuments, usually for religious or political motives.”

Idag kunne jeg læse følgende i en artikel i Politiken: “James Bond siger ikke længere replikken »My name is Bond, James Bond«. Og han er også ligeglad med, hvordan hans Martini er tilberedt.”

Nu står verden da ikke længere!

Film: Batman – The Dark Knight

Filmplakat fra The Dark Knight

Batman – The Dark Knight – set i biffen i juli

Lad det være sagt fra starten af: Den nye Batman-film (The Dark Knight=TDK) er rigtig fed. Inden jeg tog i biffen stod filmen på karakteren 9,4 med ca. 90.000 stemmer på IMDB, hvilket naturligvis er rekord i forhold til den hidtige nummer et: Shawshank Redemption på 9,1. I skrivende stund er den på 9,5 med ca. 125.000 stemmer.
Kendere af IMDB vil dog vide, at IMDB er inficeret af film-teenagere og andre aber, som giver overdrevent høje karakterer til film, som de lige har købt billet til. Derfor var jeg lidt forbeholden med at tage IMDB for gode varer, også selv om forgængeren, Batman: Begins, var rigtig fed.

ADVARSEL: SPOILERS OG KRITIK AF CHRISTIAN BALE, HVIS DU LÆSER VIDERE!

Læseklubbog: The Road af Cormac McCarthy

The Road (da: Vejen) af Cormac McCarthy, Picador 2007. 307 sider.

Post-apokalyptisk stress-syndrom

Lørdag den 5. juli var det igen mødetid for min læseklub, EkBoLoVe (Eksklusive Bog Loge Venner).
Lidt utradionelt var mødet blevet lagt hos Jon i Åbyhøj og ikke som normalt hos Morten, men det gav os chancen for at prøve noget nyt i klubben, nemlig grillmiddag og læseklubsmøde på verandaen, hvilket var en succes.

Denne gang havde vi, som jeg tidligere har annonceret, læst Vejen af Cormac McCarthy. Jeg havde købt den på engelsk, da den kun kostede 100 bananer i forhold til 200-300 på dansk.
Der er egentlig ikke meget at sige om bogens handling, da den er lige i ud ad landevejen (hø-hø!). Den handler om far og søn, der trasker sydpå i et post-apokalyptisk rædselsscenarie… Alt er brændt, og langt de fleste mennesker er døde. De overlevende er ikke altid lige venlige for at sige det pænt… Der er noget kannibalisme indblandet, da der ikke er noget mad at få ud over de få dåser man kan finde i de huse, som endnu ikke er blevet ribbet.

Død og Kannibalisme

Døden i akvariet 2

Den opmærksomme læser af min blog vil have læst om “Grås” tragiske død for godt en måned siden. Nu har endnu en tragedie ramt mit lille akvariesamfund. Lørdag morgen forlod jeg seks, tilsyneladende, sunde fisk i Århus for at tage til Haderslev. Søndag aften, vel tilbage i Århus, blev jeg mødt af et frygteligt syn… en fisk lå stille under pumpen, en anden lå viklet ind i en plante, også livløs… men rædslerne endte ikke her…
ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER!

Bog: Havets Katedral af Ildefonso Falcones

Havets Katedral af Ildefonso Falcones, Bazar 2008. 629 sider.
Påbegyndt juni 2008.

Havets Katedral har solgt mere end 1,7 millioner i Spanien og ligger pt. på top 10 listen i Danmark.
Bogen havde været oppe at vende som næste EkBoLoVe-læseklubsmødebog, men tabte i sidste øjeblik til Vejen af Cormac McCarthy. Efter at have læst 300 sider af Havets Katedral tror jeg, at det var et godt valg.

Min private odyssé til og fra Djerba

Jeg har lige været på ferie på øen Djerba i Tunesien og lad mig lægge ud med at sige, at det var en dejlig ferie med masser af sol og oplevelser. Transporten derned og hjem igen var dog nærmest den største oplevelse. Odysseus besøgte ifølge legenden også øen på sin odyssé, så jeg fulgte i hans fodspor på min helt egen dramatiske rundtur. Følg slagets gang…

Bog: Stormen i 99 af Kristian Bang Foss

Stormen i 99 af Kristian Bang Foss, Gyldendal 2008.
Læst maj 2008.

Det tog mig blot tre dage at læse Kristian Bang Foss’ roman Stormen i 99. Den er nu også kun 245 sider lang, men alligevel fortæller den hurtige læsning meget om bogens store kvaliteter. Det er nemlig en god bog, der giver nogle personskildringer, som mange vil kunne nikke genkendende til.