My name is Bond… James Bond.

 

Foto fra den nye Bond-film, Quantum of Solace

Foto fra den nye Bond-film, Quantum of Solace

Efter længere tids pause er jeg tilbage med et blogindlæg… Denne gang udgyder jeg min galde over den nye James Bond-film!

Ikonoklasme
Fra wikipedia: “Iconoclasm is the deliberate destruction within a culture of the culture’s own religious icons and other symbols or monuments, usually for religious or political motives.”

Idag kunne jeg læse følgende i en artikel i Politiken: “James Bond siger ikke længere replikken »My name is Bond, James Bond«. Og han er også ligeglad med, hvordan hans Martini er tilberedt.”

Nu står verden da ikke længere!

Hvem husker ikke den varme følelse af genkendelighed og glæde i biografens mørke, når James udtalte de bevingede ord: “My name is Bond… James Bond”? Der gik altid en glad mumlen igennem publikum. Man følte sig hjemmevant… Nu var det helt sikkert, at vi var i James Bonds univers.
Under Pierce Brosnans vælde så vi så de første tegn på en vaklende James B.:
James Bond der ynkeligt tuder over en tabt kærlighed, mens han tylrer vammel Smirnoff Vodka rent (føj!). Aston Martin bliver skiftet ud med BMW. Product placement i lange baner. M bliver en kvinde (!). Den gamle Q bliver skiftet ud (det kan man dog ikke klandre nogen for, da skuespilleren og den evige Q, Desmond Llewelyn desværre døde).
Siden er Daniel Craig som bekendt blevet Bond – endnu et kontroversielt valg. Han er altså bare ikke ligeså så slick som good old Sean C. eller Roger Moore…

Nu er turen så kommet til genkendelighedsfaktor nummer et… Replikken over alle replikker: “My name is Bond… James Bond.”
En anden udødelig (troede jeg) klassiker er også ude i den kommende Bond-film… Nu er Bond pludseligt ligeglad med om hans Martini er ’shaken’ eller ’stirred’ og endnu en tradition, som stammer helt tilbage fra Goldfinger (1964), er slettet.

Filmens instruktør, Marc Forster (måtte hans bil punktere!) udtaler: “Det er rart at være åbensindet omkring Bond-opskriften. Man kan altid gå tilbage til den senere.”
Sludder, siger jeg! Hvorfor skal alting absolut laves om?
Hvorfor må vi ikke bare beholde lidt af den gode gamle, politisk ukorrekte, misogyne, damebedårer?
Ok, måske er det lidt for meget af det gode, at Sean Connery får hysteriske kvindfolk til at falde til ro med en velplaceret lussing, men skal han absolut være en tudende whimp, der ligger under for womens lib?
Når man piller alt det, der i mine øjne kendetegner Bond, ud af filmene, får vi bare mere af den samme metervare, tju-bang actionhelt, som vi kender alt for godt fra film med Bruce Willis, Dolph Lundgren, Steven Seagal osv.

Naturligvis skal James B. også følge med tiden, men er det nødvendigt med vold og magt at fjerne alle genkendelighedsfaktorer?

Kald mig bare traditionalist, men svaret er nej, og jeg boykotter James Bond i biffen og må vente til dvd’en udkommer.

3 svar til “My name is Bond… James Bond.”

  1. Du har fuldstændig ret! Hvis man fjerner alt hvad der gør Bond til Bond, hvad adskiller ham så fra Jason Bourne, Jack Bauer og alle de andre? Jeg ser heller ikke frem til den nye film med den mest umulige titel siden “Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige” – dansk skurk eller ej.

    Når det er sagt, er det et godt indlæg – godt klaret at du formår på én gang at gøre Bond til misogynist og damebedårer… ;o)

  2. Hep og tak for roserne.

    Ja, det var tider, da en mand kunne banke en kvinde til at blive vild med ham…. Det er jo nok lige vildt nok for vore dage :-)
    Nu må du dog også komme ind i kampen igen med din blog. Det er noget tid siden, der er sket noget.

  3. - Jeg giver dig fuldstændig ret. Det er en grov form for hærværk på en gammel klassiker som der IKKE skal pilles ved. Alt går op i reklameindtægter. Det næste skift er vel Mona Lisa ien transseksuel udgave med højcigarføring og hvad der ellers høre til.
    Eller ringenes herre der bliver omdannet til en musical.

Læg en kommentar