Film: Batman – The Dark Knight

Filmplakat fra The Dark Knight

Filmplakat fra The Dark Knight

Batman – The Dark Knight – set i biffen i juli

Lad det være sagt fra starten af: Den nye Batman-film (The Dark Knight=TDK) er rigtig fed. Inden jeg tog i biffen stod filmen på karakteren 9,4 med ca. 90.000 stemmer på IMDB, hvilket naturligvis er rekord i forhold til den hidtige nummer et: Shawshank Redemption på 9,1. I skrivende stund er den på 9,5 med ca. 125.000 stemmer.
Kendere af IMDB vil dog vide, at IMDB er inficeret af film-teenagere og andre aber, som giver overdrevent høje karakterer til film, som de lige har købt billet til. Derfor var jeg lidt forbeholden med at tage IMDB for gode varer, også selv om forgængeren, Batman: Begins, var rigtig fed.

ADVARSEL: SPOILERS OG KRITIK AF CHRISTIAN BALE, HVIS DU LÆSER VIDERE!

For en superhelte-afficionado som mig var Batman Begins indtil videre den fedeste superheltefilm (ikke at konkurrencen var vildt stor), men The Dark Knight slår sin forgænger.
Det mørke og dystopiske univers fra Tim Burtons to første Batman-film er bibeholdt, som det også var i Batman: Begins.
Instruktør Christopher Nolan er sgu sej. Christian Bale er også rigtig godt castet som Batman og er generelt en af mine favoritskuespillere efterhånden med fede præstationer i The Machinist og The Prestige.

Som alle nok ved, krattede Heath Ledger, som er filmens superskurk i skikkelse af Jokeren, jo af inden premieren, hvilket naturligvis hypede filmen mega meget. Det er sgu ærgerligt, at han junkede sig til døde, for han spiller eddermamme godt i TDK.
Jeg syntes, at det var noget vovet af Nolan at bringe Jokeren ind som superskurk, når nu Jack Nicholson gjorde det virkelig godt som samme superskurk i Tim Burtons Batman fra 1989. Heath Ledger er sgu god som Joker. Han bærer virkelig filmen hele vejen igennem, og Christian Bale som Batman blegner noget ved siden af.

Jeg er dog ikke enig i, at filmen er verdens bedste nogensinde, som IMDB-brugerne gør den til… Den får en 9′er af mig, hvilket jo også er meget. Jeg synes, at der er nogle huller i historien.

(SPOOOOOOOOOOOOOOOOILEEEEEEEEEEEEEEEEER)

- Harvey Dent bliver sgu meget, meget hurtigt til Two Face
- Two Face har en meget lille rolle og dør (måske) hurtigt
- Der mangler noget i forklaringen på, at Batman skal tage skylden for nogle dødsfald
- Hvorfor satan bøffer Batman ikke Jokeren… Det holder bare ikke, at han skal holde ham i live for enhver pris

Derudover synes jeg, at filmen er lidt for lang. Der kunne godt skæres et kvarter af, da den kører lidt i tomgang i små perioder.

Et spørgsmål som jeg håber en af jer læsere kan svare på:
Hvem er ham den paranoid-skizofrene falske politimand, som er med til attentatet på borgmesteren og som bliver fanget? Han hedder Splinks, Finks, Dinks eller lignende, men jeg synes, han ligner Scarecrow/Jonathan Crane. Er det helt i hegnet?

Men når nu det er sagt, så er TDK virkelig fed og er værd at se for alle og ikke blot superhelte-buffs.
Fed, fed!

Nå, men som lovet vil jeg lige bashe Christian Bale lidt… Han er en rigtig god skuespiller, og jeg er lidt ligeglad med, at han tilsyneladende har langet ud efter sin mor og søster, som måske/måske ikke tigger ham om penge. Hul i det. Det må de vel selv om…
Det der gør mig bitter er, at han tilsyneladende er lidt af en sur og følsom træmand, som det bliver beskrevet i en artikel i Politiken, hvorfra jeg citerer:

“Nogle af de få ting, man i dag – efter hans to årtier i branchen – ved om ham som menneske, er derfor, at han er gift med skuespillerinden Winona Ryders tidligere personlige assistent, har et barn på 3 år, to hunde og tre katte, som alle er taget ind fra gaden, samt at han støtter Greenpeace, World Wildlife Foundation og Dian Fossey Gorilla Fund.

Og så er han vegetar.”

Han sidder og surmuler under sine interviews, elsker dyr (og Dian Fossey, som vist også var lidt af en harpe), er vegetar og er traumatiseret over sin berømmelse. Jeg vidste i øvrigt ikke, at han spillede hovedrollen i Solens Rige (Spielberg 1987), men rollen som krigstraumatiseret, asocial og mærkelig knægt viser måske også en del af hans virkelige personlighed… Hvem ved… Efter at have læst artiklen fik han i hvert fald nogle rids i lakken, som jeg ser det.
Ja, ja, han skal bedømmes på sit skuespil og ikke sin person og jadi-jadi-jaaaaah. Og hvem er jeg i øvrigt, siden jeg mener at kunne dømme ham? ER JEG MÅSKE BEDRE SELV?!?! Blah blah blah…
Det bliver spændende at se, hvordan Bales fremtid kommer til at se ud. Lys, håber jeg for han er en sej skuespiller…

MEN SE ENDELIG TDK!

4 svar til “Film: Batman – The Dark Knight”

  1. Hej Nis,

    Var lige inde og se den i aften og nu tillader jeg mig lige at dele min mening om nogle af de ting, du skriver. ;)

    - Harvey Dent bliver sgu meget, meget hurtigt til Two Face
    - Two Face har en meget lille rolle og dør (måske) hurtigt

    Uenig. Man kunne have frygtet (hvis ikke man kendte brødrene Nolan), at overgangen fra Harvey Dent til Two-Face ville ske på et øjeblik, lidt ligesom Anakin Skywalker, der bliver til youngling-dræberen Darth Vader, på et øjeblik. Men i TDK ser vi dog netop, at Harvey Dent ER Two-Face, at det allerede er en side af ham selv, og hans handlinger i slutningen er bevidste (og logiske) valg taget på baggrund af sine oplevelser og følelser. Han ender som selvtægtsmand efter at have erfaret på egen krop, at intet nytter noget, når man forsøger på den lovlige måde. Dette lægges der op til i flere af hans dialoger med Gordon og Wayne/Batman og i det eksempel, du endda selv fremhæver, hvor han bortfører én af Jokerens hjælpere.

    - Der mangler noget i forklaringen på, at Batman skal tage skylden for nogle dødsfald

    Egentlig ikke. Gotham havde brug for Harvey Dents eksempel, en mand der står frem med sit eget ansigt for at erklære krig mod kriminalitet, derfor tørrer man hans forbrydelser af på Batman.

    - Hvorfor satan bøffer Batman ikke Jokeren… Det holder bare ikke, at han skal holde ham i live for enhver pris

    Dette er et af filmens (og også tegneseriernes) vigtigste temaer.

    Læg mærke til hvordan Jokeren ville elske at dø ved Batmans hånd. Når Batman kommer kørende med sin kværn, siger Jokeren “hit me, hit me”, og da Jokeren styrter ned i slutningen griner han ved tanken om, at Batman lader ham styrte i døden. Da Batman spørger Jokeren, hvorfor han vil slå ham ihjel, svarer Jokeren: “Slå dig ihjel? Hvad skulle jeg gøre uden dig? Du gør mig komplet.”

    Konceptet er, at Jokerens eneste mål er at gøre alle (men især Batman) lige så onde og sindssyge som ham selv. Det er bl.a. ideen med den der færgebombe gag og at opfordre alle mennesker til mord på ham, som er ved at afsløre Batmans identitet. Jokeren ville elske, hvis Batman dræbte ham, fordi så ville han have gjort Gothams mørke ridder til en forbryder som ham selv. Som han siger til Batman i afhøringslokalet: “I’m gonna make you break your one rule.” (ikke at slå ihjel)

    “jeg synes, han ligner Scarecrow/Jonathan Crane. Er det helt i hegnet?”

    Det er det ikke.

    “Ja, ja, han skal bedømmes på sit skuespil og ikke sin person og jadi-jadi-jaaaaah. Og hvem er jeg i øvrigt, siden jeg mener at kunne dømme ham? ER JEG MÅSKE BEDRE SELV?!?! Blah blah blah…”

    Nemlig.. :)

    Hyg dig.

  2. Nis Hollesen Siger:

    Hej Lars og mange tak for kommentaren.
    Jeg synes stadig, at Harvey Dents forvandling til Two Face går lige vel hurtigt, men du har ret i de to andre betragtninger, så jeg bøjer mig for din argumentation…
    Nu er jeg jo også mere Marvel end DC-mand, så det vil jeg lade gælde som undskyldning for min uvidenhed…:-)

  3. Hej Nis!
    Fed film, dog enig i at den er lidt for lang. Men puha, hvor svømmer amerikanerpatossen over i etisk dilemma i bådscenen – der var jeg sgu gået, hvis ikke min kappe havde sat sig fast i sædet.
    Ellers enig igen – Det er jokerens film både med og uden hype – Heath er drøn god. Modigt valgt! – og mere end matcher Nicholson og Burtons Joker. Nød filmen, Bats nye kværn, og især jokerreplikkerne. Jeg vil også anbefale filmen, men er ikke enig i at den er bedre end Batman begins… Den havde en god historie. Dannelsesturen, det er da den man husker. Og hvis ikke det var for joker-replikkerne og batmans rolle som Gotham-prügelkanppe ville Dark Knight altså bare havde været Dark knejt! Men kan godt skrive under på en anbefaling.
    hilsner p

  4. The Dark knejt…hahaha. Cool, cool, pendejo!

Læg en kommentar