Død og Kannibalisme

Døden i akvariet 2

Den opmærksomme læser af min blog vil have læst om “Grås” tragiske død for godt en måned siden. Nu har endnu en tragedie ramt mit lille akvariesamfund. Lørdag morgen forlod jeg seks, tilsyneladende, sunde fisk i Århus for at tage til Haderslev. Søndag aften, vel tilbage i Århus, blev jeg mødt af et frygteligt syn… en fisk lå stille under pumpen, en anden lå viklet ind i en plante, også livløs… men rædslerne endte ikke her…
ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER!

For et par uger siden fik jeg en glædelig besked per sms fra Morten V. Pivert ville af med to slørhaler, og jeg var naturligvis klar til at adoptere dem.
Jeg var jo i tidernes morgen startet ud med to slørhaler. Den ene døde så, mobbet ihjel af Kongen (den røde platy). Jeg havde således kun én slørhale tilbage - Orange (udtales på fransk).
Pivert og Morten dukkede op med to mega store slørhaler, hvoraf den ene så noget underlig ud. Den var lidt sort med pletter af hvidt og orange. Jeg var chokeret over at høre, at Pivert havde sat de to slørhaler i karantæne, da de var begyndt at tyrannisere de andre fisk. I sin karantæne var den ene slørhale blevet syg og havde mistet sin sorte farve.
Jeg var naturligvis nervøs… Hvordan ville det mon gå i mit lille akvarie med to store, aggressive og måske endda syge slørhaler? Jeg lod dog nåde gå for ret og gav dem asyl.
Alt gik sådan set godt. Den mangefarvede slørhale skiftede lidt farve hele tiden. Nogle gange var den mere sort end andre. Der var således ikke nogen tegn på de uhyrligheder, som skulle finde sted i weekenden og som rystede mig dybt i flere minutter…

Efter at have erkendt, at Orange var én af de døde, gik jeg i dyb sorg ud i køkkenet og hentede en gaffel og en kiste til de afdøde (læs et stykke køkkenrulle). Jeg fiskede de afsjælede legemer op med gaflen og stor var min rædsel og afsky, da jeg så, at min højtelskede Orange var blevet skændet i døden og var halvvejs ædt op!


Det er “Orange” øverst og en anonym platy nederst. Bemærk at “Oranges” hale er blevet ædt!

Kannibalisme er tilsyneladende normalt blandt fisk, men alligevel var min afsky stor, og igen, som alt for ofte før, stod jeg over toilettet og gjorde klar til en følelsesladet afsked… denne gang med to døde.

Jeg ved ikke, hvad der er sket. To døde på lidt over 40 timer virker mistænkeligt. Kan der være sygdom i akvariet? Var det terror fra de nye fisk (som jeg egentlig synes opfører sig pænt)? Alderdom? Sult?
Jeg kender ikke svaret og finder det nok aldrig…

Begravelsen foregik i stilhed…

RIP Orange og Platy Anonymous.

2 svar til “Død og Kannibalisme”

  1. Pivert (Anders) Siger:

    Kære Nis
    Jeg vil hermed gerne udtrykke min dybeste medfølelse for dit tab. Orange og Platy lever dog videre i dit hjerte.
    Hvornår skal værum og mig ned og drikke øl og se deliverance nede ved dig.

    Hilsen Anders

  2. Hola kemo-sapi!
    Din overskrift “Død og Kannibalisme” drog mig fra Facebookfeberens finmaskede tiddspilde til din blog, da jeg troede at nu var den med spænding ventede anmeldelse af Cormac McCarthy kommet, men nej historier fra akvariet var det. Og må jeg kondolere i den forbindelse. Men overvej at genbruge titlen.
    (Jeg er godt og vel halvvejs i Cormac. Det er godt! Godt nok er det en bog med stærk fremdrift, men forbered dig på at vågne op hver dag med smagen af aske i munden og du rører aldrig en indkøbsvogn igen!) Ser frem til at læse kommentaren.
    P

Læg en kommentar