Læseklubbog: Babylon – Generation P af Viktor Pelevin

Babylon – Generation P af Viktor Pelevin

Efter en længere pause var der igen indkaldt til møde i min læseklub – EkBoLoVe. Til forrige møde havde jeg fået gennemtrumfet, at vi skulle læse en russisk forfatter og i forbindelse med mit hedengangne vikariat på litteratursiden.dk og min status som ekspert på selvsamme side var jeg faldet over Viktor Pelevins syrede samfundskritik, Babylon – Generation P.
Bogen var noget af en mundfuld. Kort fortalt handler den om reklamens magt, især i Rusland, men emnet kan overføres på hele verden.
Hovedpersonen Tatarskij har mistet sine illusioner om national storhed efter Sovjetunionens fald og det efterfølgende kaos og prøver at få dagen og vejen til at hænge sammen. I det postsovjetiske Rusland har kapitalismen gjort sit indtog i stor målestok, og reklamens magt gennemsyrer hele samfundet. Der er penge i reklamer, jo mere absurde jo bedre. Man skal bare bilde kunden ind, at han har brug for reklamen. Ad omveje bliver Tatarskij reklamemand og bliver blandet ind i et absurd teater af narko, kriminelle og reklamebranchens absurde kulisseverden, som styrer meget mere end man tror.
Bogen er lidt som et roadtrip ala Fear and Loathing in Las Vegas med vilde eksperimenter med narko og surrealistiske personager. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med, og det lykkedes ikke særligt godt for EkBoLoVes medlemmer, som ikke havde meget at sige til bogen. Måske pga. overdrevet indtag af først øl på RisRas, efterfulgt af obligatoriske G&Ter under madlavningen, rødvin før og efter maden, krydret med en whisky var der ikke den store diskussionslyst i klubben, og Babylon – Generation P var generelt omgivet af dårlig karma, så der kom ikke det store ud af diskussionen. Ganske utypisk var der ikke nogen skænderier eller hadske udfald bogklubsmedlemmerne imellem, hvilket var skuffende!
Tilbage til bogen… Den er svær at gå til, og man skal i hvert fald ikke ligge træt i sin seng, hvis man vil kunne følge med. Den har dog også sine øjeblikke og for mig som russofil / -fob var der flere passager, som var tankevækkende og sjove, Viktor Pelevin er utvivlsomt et stort talent, og han er blevet sammenlignet med nogle af de rigtigt store kanoner i russisk litteratur, men min og læseklubbens kop te blev han ikke denne gang. Måske var vi bare for trætte…!